Menorca

 Arenal Castell
 Cala Galdana
 Cala en Porter
 Cala’n Bosch
 Ciutadella
 Fornells
 Punta Prima
 Son Parc


Naturstrande

Kort

Vejr og klima
 

 

 

Arenal d'en Castell

Arenal d'en Castell er en dejlig og afslappet ferieby i den nordøstlige del af Menorca.

Stedet er populært blandt familier og par, der gerne vil have en forholdsvis rolig ferie. I Arenal d'en Castell finder de et udvalg af restauranter, et par minimarkeder, turistbutikker og ikke mindst en fantastisk strand.

Det populære familiehotel Club Hotel Aguamarina har udsigt over den flotte bugt, og der er kun 50 meter til stranden. 

Stranden i Arenal d'en Castell
Arenal d'en Castell har en flot 600 meter lang sandstrand, der ligger godt beskyttet i en næsten lukket bugt.

Med sit fine sand og lave krystalklare vand er det en af nordkystens bedste og flotteste strande. Stranden er meget børnevenlig.

Der er flere sektioner med udlejning af solsenge og parasoller. Der er også et mindre udbud af ikke-larmende vandsportsaktiviteter.

Restauranter og natteliv
Der ligger en del restauranter i Arenal d'en Castell og de serverer et varieret udbud af retter, som det kendes fra andre feriebyer.

Nattelivet i Arenal d'en Castell er ret stille, men der ligger nogle barer i byen. I højsæsonen er der ofte underholdning på barerne.

Seværdigheder og aktiviteter
På hotellet Marina Parc i
Arenal d'en Castell ligger der et vandland, hvor der er adgang for alle. Vandlandet henvender sig især til små og mellemstore børn.  

Feriebyen byder også på et lille legeland med hoppeborge m.m. Her kan børnene tumle rundt, mens forældrene slapper af og nyder livet.

Trænger I til en udflugt, så ligger den hyggelige fiskerby Fornells ikke langt væk. Fornells er især kendt for sine gode fiskerestauranter, der ligger lige ud til den naturskabte havn. Specialiteten er hummersuppen 'caldereta de langosta'.
 

  Arenal d'en Castell

Arenal d'en Castel kort

Arenal d'en Castell Menorca

Arenal d'en Castell

 
 
 

 
 

Arenal d'en Castell kort

 
   
 

Privacy policy