Cala Galdana
Cala Galdana er en populær
ferieby på sydkysten af Menorca, cirka 40 minutters kørsel
fra lufthavnen.
Byen, stranden og landskabet er
noget af det flotteste Menorca har at byde på. Cala Galdana
er en ægte ferieby, og har alle de restauranter og butikker,
som familien har brug for på ferien.
Tæt på stranden ligger
lejlighedshotellet
Floramar Aparthotel, som har en fantastisk udsigt
over byen og ikke mindst stranden, se billedet til højre.
Floramar tilbydes af Bravo Tours, der flyver direkte til
Menorca.
Stranden i Cala Galdana
Cala Galdana har en langstrakt strand med det fineste hvide
sand. Vandet er krystalklart med flotte turkise nuancer.
Stranden ligger godt beskyttet inde i en næsten
hesteskoformet bugt. Vandet er derfor normalt roligt, og
samtidigt lavt, så stranden i Cala Galdana er særdeles
børnevenlig.
Der udlejes naturligvis solsenge og parasoller på stranden.
Der er også mulighed for forskellige typer vandsport,
herunder havkajak og snorkling ved klippeformationerne.
Restauranter og natteliv
Udvalget af restauranter og caféer spænder lige fra
pizzarier til restauranter med egnsretter, hvoraf især
retter med fisk og skalddyr kan anbefales.
Mange af restauranterne ligger
ved den lille flod, som løber ud i havet. Der er også
enkelte restauranter tæt ved stranden. Restauranten El
Mirador fremhæves ofte som en af de bedste.
Nattelivet er fortrinsvis
stille, men der ligger nogle få barer, hvor man kan nyde en
øl eller drink.
Seværdigheder og aktiviteter
Det bjergrige landskab omkring Cala Galdana indbyder til
vandring, f.eks. langs stien
Camí de Cavalls. Det er
også muligt at leje mountain bikes.
Det er bl.a.
muligt at vandre eller cykle til de idylliske strande
Mitjana, Turqueta, Macarella og Trébaluger.
Til børnene
er der et område med nogle sjove vandrutsjebaner i Cala
Galdana og familien kan også udfordre hinanden på minigolf
banen.
I den
nærliggende by Ferreries produceres de verdenskendte sko
Pretty Ballerinas fra den spanske skoproducent Jamie
Mascaro. Det er muligt at købe skoene til fordelagtige
priser.
|